Erotiske ærter

Jeg har altid syntes, at forholdet mellem Hamlet og Ophelia i Shakespears berømte værk var noget af det mest erotiske, der er skrevet inden for den klassiske litteratur. Ganske vist er der ingen erotiske scener mellem de to elskende, og den eneste gang man faktisk ser dem sammen, overfuser Hamlet som bekendt Ophelia og byder hende at gå i kloster. Alligevel er der ingen tvivl om, at de begge brænder af kærlighed, hvilket ses tydeligt i Hamlets kærlighedsdigt, hans vrede over at blive forrådt og endelig Ophelias fortvivlelse, der først driver hende til vanvid og siden til selvmord. Jeg skal ikke forsøge mig med en dybere analyse af deres fohold men blot bemærke, at erotikken kan gøres levende ved hjælp af ganske subtile teknikker, der ikke altid har noget at gøre med de genitale funktioner. Af samme grund slukkede instruktøren og skuespilleren Kenneth Brannagh i mine øjne fuldstændig den erotiske glød, da han valgte at indføre en elskovsscene mellem de to i sin filmversion af Hamlet.

En film, som jeg derimod synes fanger og viser nogle nye facetter af det erotiske på det hvide lærred, er The Secretary, der blev bemærket for dens afslappede og romantiske fortælling om et sadomasochistisk kærlighedsforhold. Nogen vil sikkert mene, at filmen var for pæn, andre at den var for ekstrem osv. Men heller ikke i The Secretary ser man - så vidt denne seer husker - de to elskende kysse eller have samleje. Der er andre scener, man bestemt vil kategorisere som erotiske, og for mig var der specielt en, der levede op til denne betegnelse uden at gøre brug af hverken seksuelle rekvisitter eller nøgne legemsdele: den kvindelige hovedperson lader sin chef (og elsker) bestemme, hvad hun må spise til aftensmad ned til mindste detalje - hvor mange ærter, hvor mange skefulde kartoffelmos osv. - hvilket er så erotisk for hende, at hun får svært ved at få en bid ned. Sådan kan det altså gå til, at et par grønne ærter bliver aldeles ophidsende.

Nu er det langt fra sikkert, at alle har det som mig, men jeg synes, at både Hamlet og The Secretary, uden sammeligning i øvrigt, formår at give en dybt sensuel oplevelse, uden at man ser nøgenhed eller egentlige elskovsscener. Det er en sjældenhed, og noget vi har en tendens til at glemme i vore dage, hvor seksualiteten bliver ekspliciteret på alle leder og kanter i alt fra skoleundervisningen til damebladene og quizzshowene. Selvfølgelig kan en situation være erotisk, uden at der er nogen, der rører ved hinanden - eller sig selv - og man kan være sammen i hed lidenskab, selv om man ikke engang befinder sig i det samme rum. Men det kræver måske en form for intimitet, som kan være svær at opnå, når man er halvfuld og på diskotek, eller når man er vant til at holde sin elskede på en vis (følelsesmæssig)afstand. Derfor kan den måske godt opstå mellem to, der netop har mødt hinanden men uanset hvad, tror jeg, det kræver en længsel efter at trænge ind i den andens sjæl, efter at lære den andens tanker, drømme og lyster at kende, som var de ens egne. I et erotisk digt af John Donne, ”To His Mistress Going To Bed”, skriver digteren om sin hustru:

”O my America! My new found land, My kingdom, safeliest when with one man manned, My mine of precious stones, my empery, How blessed am I in this discovering thee! To enter in these bonds, is to be free;”

På denne måde at blive hinandens endnu uudforskede kontinenter, at drage på lange udflugter i hinandens bjerge og dale, ørkener og oceaner kan åbne dørene for en intimitet, som netop kun kan eksistere mellem elskende. Man kan nogle gange møde par, hvor denne intimitet gennemsyrer hele den måde, de er over for hinanden på. Hvorvidt de vil det eller ej, er den i deres blikke og deres bevægelser. De har ”noget”, som ingen anden i verden kender til, og jeg tror, at det er dette ”noget”, som er det mest erotiske, uden at det kan koges ned til at være seksualakten i sig selv.

For nogle kan ord være seksueltladede, på trods af at de ikke er udtryk for noget seksuelt. Men måske er det et ord, ens elskede brugte en af de første gange, man var sammen, og når man siger det for sig selv, kan man næsten føle hans nærhed igen. Den elskedes navn kan være en erotisk oplevelse i sig selv, som Nabokov skriver:

”Jeg prøver på at analysere den rygradskildrende fryd, dette navn blandt alle andre giver mig. Hvad er det, der driver mig næsten til tårer (varme, opalagtige og tykke tårer af den slags, digtere og elskere udgyder)?”

Gøremål eller handlinger, som egentlig er hverdagsagtige kan få en seksuel karakter, fordi den elskede bad os om at gøre dem. For mange starter en romance længe før det første stævnemøde, og netop denne indledende fase opleves ofte som den mest voldsomme og erotiske. Man kan vælge at sige, at det er forelskelse, og at et forhold bliver mere hverdagsagtigt, når den dør ud. Men måske har det også noget at gøre med, at det erotiske får lov til at dominere alle aspekter af de involveredes liv, fra indtagelsen af et måltid til selve opvasken.

Der findes selvfølgelig ingen opskrift på, hvordan man opnår et forhold, hvor det erotiske spiller ind i uvante situationer, eller hvordan man kan holde det i live i en hektisk hverdag med mange gøremål. Men det kan være værd at huske på, når man ligger og famler efter sit G-punkt, studerer Kama Sutraen for hundrede syttende gang eller endnu engang spenderer tusinder af kroner på det nyeste inden for sexlegetøj: måske er det det forkerte sted, man søger.