Bøger

Himmelfalden

Noveller, Tiderne Skifter, 189 sider.

"Forestil Dem den helt vanvittige tanke, at brødrene Grimm satte sig for fødderne af Sheherezade og for en stund lod sig indhylle i den mystiske og erotiske stemning fra 1001 nats eventyr, inden de begyndte at grifle fortsættelsen på deres samlede eventyr ned. Så har De - sådan omtrent - essensen af Leyla Tamers noveller." Jyllands-Posten

"Det respektindgydende ved Leyla Tamers i bogstaveligste forstand fabelagtige noveller er, at hun - på tårnhøje hæle og uden at ryste på den spinkle kvindehånd - fører det moderne menneske bort fra fornuftens gyldne middelvej og ud ad de ukendte sidegader, dér hvor varulve blotter tænder og kæmpekvinder byder sig til." Politiken


Bloksbjerg

Noveller, Tiderne Skifter, 208 sider.

"Sammen skaber novellerne en stemning af fortættet fortællekrudt, af sproglig kådhed og eksplosiv erotisk energi." Information

"Det er netop det vidunderlige ved disse fortællinger, for hvad end man gør som læser, ender man med at måtte erkende, at en arketype ikke vil kunne forklares og dermed likvideres. Selv de bedste forsøg på en forklaring bliver ikke til andet end en mere eller mindre vellykket oversættelse til et andet billede. Sproget - og dermed vor bevidsthed - rækker ikke så langt. Og just det er en af den gode litteraturs hemmeligheder: den kan i velvalgte billeder og lignelser trænge frem mod det ubevidstes indhold som her, hvor Leyla Tamers groteske fantasi udspionerer helt nye dimensioner i vor virkelighed og vor psyke." Nordjyske Stiftstidende