30. januar 2007
Héloïse og Abélard
"Et af middelaladerens mest berømte og berygtede kærlighedsforhold"
skriver Rune Engelbreth Larsen om den unge Héloïse og den midaldrende
teolog Abélard, i sin bog om Renæssancen. Abélard var i sin samtid
kontroversiel i de kirkelige kredse for sine tanker om afladshandlen og
religionens mysterier, som han mente, måtte kunne forklares rationelt.
Men hvis man dermed forestiller sig en grå og indtørret mand, der støver
til over sine bøger og finder kvinden beskere end døden, kan man godt
tro om igen. Snu som en ræv lykkes det Abélard at overtale Héloïses
onkel til at lade ham være alene med den smukke niece "under påskud af
undervisning".
"Oftere førtes hænderne til hendes barm end til bøgerne" skriver
Abélard, "hyppigere lod kærligheden øjnene mødes, end læsningen rettede
dem mod bogens skrift. For at vække mindre mistanke slog jeg hende en
gang imellem, ikke af hidsighed, men af kærlighed, ikke af vrede, men af
ømhed, og disse slag overgik alle salver i sødme. Kort sagt: intet
stadie af kærligheden lod vi uforsøgt i vor lidenskab, og kunne elskoven
finde på noget uvant, prøvede vi også det."
De elskende gifter sig i al hemmelighed og flygter, men bliver snart
indhentet af onklen og tragedien. Sammen med flere hævngærrige
slægtninge overfalder han Abélard i hans seng og kastrerer ham. Derefter
lader der kun til at være ét at gøre: teologen og hans brud går i
kloster. Men heller ikke bag klosterets tunge vægge dør kærligheden,
omend der er sat et definitivt - og ubærligt - punktum for den uhæmmede
elskov.
Brevvekslingen imellem Héloïse og Abélard fra denne tid har bl.a.
inspirerede digteren Alexander Pope, der flere århundreder senere delte
en lignende sorg. Pope var forkrøblet af sygdom, og Lady Mary Worthely
Montague, som han elskede inderligt, gengældte ikke hans kærlighed men
rejste i stedet til Konstantinopel som ambassdørfrue. Det er ikke svært
at forestille sig, at Popes ulykkelige kærlighed har spillet en rolle i
tilblivelsen af det berømte digt, Eloisa to Abelard:
In these deep solitudes and awful cells,
Where heav'nly-pensive contemplation dwells,
And ever-musing melancholy reigns;
What means this tumult in a vestal's veins?
Why rove my thoughts beyond this last retreat?
Why feels my heart its long-forgotten heat?
Yet, yet I love! — From Abelard it came,
And Eloisa yet must kiss the name.
Dear fatal name, rest ever unrevealed,
Nor pass these lips in holy silence sealed.
Hide it, my heart, within that close disguise,
Where mixed with God's, his loved idea lies:
O write it not, my hand — the name appears
Already written — wash it out, my tears!
In vain lost Eloisa weeps and prays,
Her heart still dictates, and her hand obeys.
Overalt er den elskede og kærlighedens ild raser, selv midt i klosterets
nøgne og strenge kyskhed.
Even here, where frozen chastity retires,
Love finds an altar for forbidden fires.
I ought to grieve, but cannot what I ought;
I mourn the lover, not lament the fault;
I view my crime, but kindle at the view,
Repent old pleasures, and solicit new;
Now turned to Heaven, I weep my past offence,
Now think of thee, and curse my innocence.
Of all affliction taught a lover yet,
'Tis sure the hardest science to forget!
How shall I lose the sin, yet keep the sense,
And love the offender, yet detest the offence?
How the dear object from the crime remove,
Or how distinguish penitence from love?
Unequal task! a passion to resign,
For hearts so touched, so pierced, so lost as mine.
Pope var katolik og en religionens mand, men heller ikke han var
indtørret eller grå eller fordømmende over for den frie kærlighed. I
digtet indrømmer Eloisa blankt (som i de breve hun i sin tid skrev til
Abélard), at hun hellere vil være "mistress" end "mrs.".
How oft, when pressed to marriage, have I said,
Curse on all laws but those which love has made!
Love, free as air, at sight of human ties,
Spreads his light wings, and in a moment flies,
Let wealth, let honour, wait the wedded dame,
August her deed, and sacred be her fame;
Before true passion all those views remove,
Fame, wealth, and honour! what are you to Love?
The jealous God, when we profane his fires,
Those restless passions in revenge inspires;
And bids them make mistaken mortals groan,
Who seek in love for aught but love alone.
Should at my feet the world's great master fall,
Himself, his throne, his world, I'd scorn 'em all:
Not Caesar's empress would I deign to prove;
No, make me mistress to the man I love;
If there be yet another name more free,
More fond than mistress, make me that to thee!
Oh happy state! when souls each other draw,
When love is liberty, and nature, law:
All then is full, possessing, and possessed,
No craving void left aching in the breast:
Even thought meets thought, ere from the lips it part,
And each warm wish springs mutual from the heart.
This sure is bliss (if bliss on earth there be)
And once the lot of Abelard and me.
Læs hele digtet
her og læs mere om Renæssancen
her.
28. januar 2007
Livet uden principper
"Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken
uendelig fortravlethed! Næsten hver nat vækkes jeg af lokomotivers
stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville
være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et
liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det
er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de
er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig
standse op på en mark, tog det for givet,at jeg stod og beregnede mit
honorar. Hvis en mand var faldet ud af et vindue som spæd og dermed
blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere,
ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til -
at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser,
som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv
end dette uafladelige arbejde."
Henry David Thoreaue oversat af Flemming Chr. Nielsen og Jacob Maagaard
Dyekjær. Civil Ulydighed - tre politiske tekster, Informations forlag.
